Martin Enevoldsen har gennem sit virke i KOBRA og tidligere ansættelser løbende ydet assistance til de danske miljømyndigheder på vandområdet med organisering, systemunderstøttelse, evaluering/effektivisering af regulering og indsatser, samt analyser af virkemidlernes økonomiske og miljømæssige konsekvenser.

Martin har over to omgange faciliteret en international evaluering af de danske vandmiljøplaner (2nd og 3rd River Basin Management Plan) og de modeller, der ligger til grund for at opgøre krav om kvælstofreduktioner. Evalueringerne er udført af et panel af internationale forskere, og den endelige evaluering blev offentliggjort i efteråret 2023.

Det bliver en kæmpe udfordring for både Danmark og de andre EU-lande at gennemføre de nødvendige indsatser til at realisere Vandrammedirektivets meget vidtgående målsætninger om at vandløb, søer, fjorde og de kystnære havområder skal bringes i en god økologisk og kemisk tilstand. De færreste er klar over, at tilstanden faktisk skal være så god, at den nærmer sig en tilstand, der kun er let berørt af menneskelig aktivitet som det var tilfældet tilbage omkring år 1900.

Prisen for god økologisk tilstand

En stor del af de indre danske vandområder er i dag langt fra at være i en god miljømæssig tilstand. Selvom det for enkelte vandområder vil være muligt at opnå undtagelser eller yderligt forlængende tidsfrister for opnåelse af målet, kommer Danmark ikke udenom at gennemføre indsatser, der vil få store konsekvenser for arealanvendelsen i landbruget.

Reduktion/optimering af gødningsanvendelsen, udvikling af renere teknologier til konventionel landbrugsdrift, omlægning til mindre belastende afgrøder og husdyr, eller til økologisk landbrugsdrift, og øget udtagning af landbrugsjord til vådområder eller braklægning. Sådanne indsatser er nødvendige at gennemføre, hvis målene skal realiseres.

Der kommer også til at blive krav om at, spildevandsselskaberne udbygger deres renseanlæg med et fjerde rensetrin, der renser endnu bedre for næringsstoffer og miljøfremmede stoffer, og at de investerer mere i at begrænse overløb ved ekstreme regnhændelser.

Indsatserne vil påføre både landbruget, forbrugerne, og skatteyderne store omkostningerne. De kan ikke gennemføres uden kompensation til landbrug, der må omlægge eller lukke, fordi de ligger ud til vandområder, der er særligt belastede.

Derfor bliver det nødvendigt at gennemføre samfundsøkonomiske analyser og på baggrund heraf udforme en regulering, der sikrer, at de mere drastiske indsatser gennemføres på de landbrug og punktkilder, hvor behovet og virkningen er størst ift. omkostningerne.

Analyser af proportionaliteten i de erhvervsmæssige omkostninger, samt ”naturlige forhold” (der forhindrer opnåelse god tilstand), vil desuden være påkrævet for at kunne begrunde enkelte lokale undtagelser fra Vandrammedirektivets krav.

Ophav til billederne af ålegræs, i god økologisk tilstand, på forsiden og denne side: Peter Bondo Christensen, Aarhus Universitet.