Tilpasning af ressourceforbruget på planlægningsopgaver på tværs af Det Kongelige Teater. Forslaget omfattede: fuld implementering og udrulning af planlægningssystemet Diese; oprydning, delvis afskaffelse og alignment af eksisterende lokale planlægningsværktøjer; samt reorganisering af planlægningsopgaverne, så de samles på få centrale medarbejderressourcer i de større planlæggende enheder. Analysen redegjorde for, at forbedret it-understøttelse, konsolidering og centralisering af planlægningsopgaverne ville kunne bidrage med et estimeret varigt nettoprovenu på mellem 2,8 og 4 mio. kr. ekskl. afledte besparelser på overhead.

Øget udlejning af lokaler. Forslaget gik ud på at belyse potentialet for øjet udlejning af lokalerne i Det Kongelige Teaters bygninger – Gamle Scene, Operaen og Skuespilhuset – gennem styrkelse af salgsindsatsen, bedre planlægning af lokaleudnyttelsen, og øget udnyttelse af ledige lokaler til udlejning. Analysen dokumenterede, at der på visse tidspunkter hen over året er et antal ledige halv- eller heldage i de mest udlejningsegnede lokaler. Det blev estimeret, at en indsats for øget udlejning af ledige lokaler realistisk set vil kunne bidrage med et varigt nettoprovenu på mellem 3.9 og 4.7 mio. kr.

Optimering af bygningsdrift. Det Kongelige Teater ejer selv størstedelen af de bygninger som statsvirksomheden benytter. Som led i bygningsdriften er Teatret underlagt to fællesstatslige aftaler, den ene med Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS) om drift og vedligehold af udvendige bygningsdele samt indvendige tekniske anlæg, og den anden med Bygningsstyrelsen om facility management.  Analysen havde fokus på, om der kunne realiseres en reduktion af omkostningerne til energi- og forsyningsydelser gennem energibesparelser, samt om der kunne realiseres besparelser på drift og vedligehold af bygninger, maskiner og anlæg gennem hjemtagning af opgaver.

Der blev identificeret et mindre besparelsespotentiale på energiomkostningerne, mens det derimod ikke blev vurderet strategisk hensigtsmæssigt at hjemtage større vedligeholdelsesopgaver fra eksterne leverandører.

Der blev fundet indikationer på, at facility management (FM) ville kunne løses billigere, hvis der blev gennemført et nyt institutionsspecifikt udbud af FM-opgaverne. Eftersom det først ville kunne realiseres udenfor målperioden pga. aftalebindinger, og det derudover kunne have afledte konsekvenser for den samlede fællesstatslige facility management aftale, blev det fravalgt at analysere dette potentiale nærmere.

Endelig indikerede analysen, at der er et vist vedligeholdelsesefterslæb på driften af bygningerne som på et tidspunkt vil skulle adresseres.