PROJEKT CASE: KLIMAREGNSKAB FOR MILJØSTYRELSEN
KOBRA Advice har i 2022-23 assistereret Miljøstyrelsen med at udarbejde det første klimaregnskab for samtlige driftsaktiviteter styrelsen udfører på tværs af Danmark.
Som ansvarlig for udarbejdelse og administration af dansk miljøregulering har Miljøstyrelsen et betydeligt fokus på klimaeffekter. Derudover har styrelsen også en række opgaver med at støtte indsatser og vidensopbygning, der hjælper til at begrænse klimapåvirkningerne fra samfundet. Som statslig institution med fysiske lokationer på tværs af hele landet, og omfattende transport- og driftsaktiviteter, var det derfor vigtigt for Miljøstyrelsen at gå foran og redegøre for egen klimabelastning.
Opgaven for KOBRA var, at klimaregnskabet skulle opgøres efter metoder og med et datagrundlag, der lever op til best practise for klimaregnskaber.
Projektet resulterede i et klimaregnskab for Miljøstyrelsen, der omfatter årene 2019-22. Klimaregnskabet er udarbejdet efter GHG-protokollens retningslinjer, og det redegør for Miljøstyrelsens fulde klimabelastning indenfor både scope 1, 2 og 3. Klimabelastningen fra medarbejderpendling er dog undtagelsesvis ikke opgjort, da lokalisering af Miljøstyrelsen er politisk bestemt, herunder ud fra hensyn til udflytning af statslige arbejdspladser.
Til løsning af opgaven gjorde KOBRA Advice brug af et udviklet modelværktøj til detaljeret opgørelse af virksomheders klimabelastning på scope 1-3, herunder direkte forbrug af brændsler, el og fjernvarme, transportaktiviteter, indkøb af anlægsaktiver, (rå)varer og tjenesteydelser, samt affaldshåndtering.
Modelværktøjets opgørelsesmetoder og detaljeringsgrad lever op til de nye standarder, der i starten af 2024 blev fastlagt i medfør af EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive.
Klimaregnskabet viser, at den største belastning kommer fra transportaktiviteter ifm. miljøovervågning af natur og vandmiljø som Miljøstyrelsen gennemfører fra de lokale enheder på tværs af landet. Miljøovervågningen kræver transport ud til steder i landet og til søs, der skal overvåges, hvilket sker via Miljøstyrelsens egne tjenestebiler, miljøskibe og både. En anden stor post er indkøb af tjenesteydelser i forbindelse med udliciteret feltarbejde, prøvetagning, laboratorie-analyser mv. Opvarmning af bygninger og elforbrug i bygninger udgør også en stor post i klimaregnskabet for Miljøstyrelsen.
Illustration af det anvendte modelværktøj til opgørelse af Miljøstyrelsens klimaaftryk på scope 1-3
Projektets vigtigste resultater er:
En klimarapport som tydeligt illustrerer, forklarer og dokumenterer Miljøstyrelsens klimaaftryk, og udviklingen i klimaaftrykket mellem 2019 til 2022
Gennem et tæt samarbejde med Miljøstyrelsens regnskabsafdeling er det lykkedes at strømline processen for indsamling og bearbejdning af de omfattende data, der kræves til klimaregnskabet, både fra Miljøstyrelsens egne systemer og fra eksterne leverandører
En ”customized” tilpasning af modelværktøjet, så det fremadrettet passer til Miljøstyrelsens specifikke datastruktur og rapporteringsbehov
Det udførlige klimaregnskab har skabt den indsigt Miljøstyrelsen har brug for i det videre arbejde med at sætte mål og iværksætte yderligere indsatser for reduktion af klimaaftrykket. Næste skrift er således at fastlægge en klimastrategi for virksomheden over de kommende år og løbende følge op på udviklingen i klimaaftrykket og resultaterne af klimaindsatsen.